Bloggen er flyttet til http://GastroMand.dk
Pasta Carbonara er en af de få retter hvor fløde, bacon og ost går op i en højere enhed og det uden at det kan ses på vægten! Vores allesammens Anne Larsen ville være stolt... eller...
Pris
Ca. 50 kr. til 4 personer
Ingredienser
Spaghetti - daaaah
1 løg - og evt. et fed hvidløg
4 pasteuriserede æg
1/2 l fløde - du vælger selv hvor "sund" den skal være
2 pakker bacon - Jeg begår den fejl at vælge COOPs egen denne ene gang!
Champignon - ligesom med skalotteløg, kan jeg altså ikke få mig selv til at betale 15 kr. for 250 g danske, når jeg kan få 500 g polske for 12 kr.:)
Friskrevet Parmesan - det færdigrevede i pose/dåse smager og lugter af prut /Price
En sjat hvidvin - hvis du har...
salt
masser af friskkværnet peber!
Tilberedning
- Sæt vand over til pasta
- steg bacon - når det er halvfærdigt hælder du bacon op på et stykke køkkenrulle
- kom salt og pasta i det kogende vand
- steg hakket løg og champignon
- mens løg og champignon steger, blandes fløde, æg, ca. 100 g parmesan, salt og peber til carbonara sauce
- hæld bacon tilbage i panden med løg og champignon og hæld evt. hvidvin ved - lad det koge et par minutter
- når hvidvinen næsten er fordampet tilsættes carbonara saucen og blusset skrues ned på halv styrke
- hæld vand fra pasta
- når saucen begynder at tykne, tilsættes den færdige og afdryppede pasta
Drys en go' håndfuld parmesan over retten og kværn godt med peber samme vej og servér retten rygende varm.
/Velbekomme
0 kommentarer:
Send en kommentar